1.Læs
teksten ”Kulturmødet i pædagogisk arbejde” og diskuter i
gruppen, hvorfor vi skal beskæftige os med et emne som kulturmødet?
Hvad er efter din opfattelse begrundelsen for, at vi skal beskæftige
os med emnet?
Da
selve kultur begrebet og definitionen af dette, er som mennesket, i
vores tid en foranderlig størrelse. Om kultur betragtes som
institution eller dimension, afhænger af om anskuelsen er
antropologisk eller æstetisk. Jeg personligt ser kultur ud fra et
antropologisk perspektiv, hvorimod personer der er langt mere
traditionsbundne, nok har tendens til at se kulturen som et æstetisk
begreb. Grunden til at pædagoger skal beskæftige sig med emnet, er
bla. indsigt. Indsigt i kultur på kryds og tværs, giver sammen med
vores faglige kompetencer, mulighed for, at være forbillede og
støtte for vores borgeres/børns kulturelle opfattelse -og
identitetsdannelse. Som pædagog, mener jeg det er en vigtig faktor,
at vi så vidt som muligt ikke lader vores egen kulturopfattelser
smitte af i vores arbejde. At være så neutral som muligt, og tage
udgangspunkt i borgerens/barnets holdning. Med det sagt, synes jeg at
det er vigtigt, at man holder fast ved sine værdier, så længe de
er hensigtsmæssige at bruge. Humlen i det hele er, at kunne ”skabe
mening sammen”, at hjælpe med brobygningen mellem indre og ydre
virkelighed. -Således det ”mig” man som pædagog hjælper med at
skabe, giver mening for borgeren/barnet i forhold til deres omverden.
2.
Hvilke personlige ønsker har du for arbejdet med emnet
”Kulturmøde”. F.eks. hvilken målgruppe har især din
interesse:
Min
interesse ligger i målgruppen 13-18-årige udsatte/anbragte børn.
Det at skabe sin egen-kultur og identitetsdannelse i den alder, set
i lyset at nutiden krav, muligheder osv. for de unge, har altid lagt
mig meget nær at ville arbejde med. Jeg har på frivillig basis
haft rigtig meget med unge af anden etnisk herkomst at gøre, men
også med dansk etniske unge. Om man er dansk etnisk eller ej, er
kernebegreber som følelsen af diskrimination, inklusion og
ekslusion, noget de alle kommer til at gennemleve, af den ene eller
den anden årsag. -Dette er noget der påvirker deres sociale og
kulturelle liv og rører ved deres egenopfattelse, der i forvejen er
under intens justeringsprocess. En process der i den unge skaber og
udtrykker deres eget ”jeg”.
3.
Beskriv eksempler på kulturmøder fra jeres egen hverdag i en
institution. Det kan være fra praktik eller arbejdssted. Desuden kan
det være lige fra forældresamtalen til unge, som har brug for en
særlig indsats - f.eks.:
I
forbindelse med forældre-samtale med psykolog vedr. et barn der
muligvis har en form for DAMP, er det vigtig at vi som pædagoger, er
dygtige til at gøre os forståelige og møde forældrene med en
positiv attitude, men frem for alt, lader forældrene vide at man er
der for den unges skyld og ikke for at være dømmende. Derfor kan
det skabe problemer hvis vi bruger for mange billedord eller
ironi/overført betydning. Dette kan skabe kommunikative
vanskeligheder og misforståelser. Dette handler meget om sprog og
kommunikation, men forståelsen af den unges kultur og baggrund, er
efter min mening forudsætning for kommunikation.
4.
Kan I nævne sammenhænge, hvor kulturforskelle har/kan virke
hindrende for den pædagogiske faglighed? F.eks.: Hvilke ”klassiske
faldgruber” ser I, i kulturmødet mellem pædagog og forældre af
anden etnicitet?
Fordomme
og gensidig mistanke om uvidenhed omkring kulturforståelse,
livsanskuelser osv. er en normal faldgrube i mange sammenhænge.
5.Kan/bør
kulturforskelle være hindrende for den pædagogiske faglighed?
Kulturforskelle
bør anses for at være grobund for en fælles interesse i, at
udvikles, både i vores arbejde, men også i vores personlige
udvikling der derved også styrker vores faglige kompetencer.
Hej Sussi
SvarSletJeg har læst dit indlæg - og har bemærket et par "ting" undervejs i min læsning:-)
Du skriver: "Grunden til at pædagoger skal beskæftige sig med emnet, er bla. indsigt. Indsigt i kultur på kryds og tværs, giver sammen med vores faglige kompetencer, mulighed for, at være forbillede og støtte for vores borgeres/børns kulturelle opfattelse -og identitetsdannelse." -Ja, viden og dermed indsigt i, hvor forskelligartede kulturer børn, unge, borgere og forældre bærer med sig, er grundlaget for en vellykket pædagogisk indsats. Derfor anser jeg et af de fokuspunkter, som den læste tekst giver udtryk for, som særdeles vigtig: Pædagoger skal tilegne sig tværkulturelle kompetencer.
Du skriver også: "Min interesse ligger i målgruppen 13-18-årige udsatte/anbragte børn. Det at skabe sin egen-kultur og identitetsdannelse i den alder, set i lyset at nutiden krav, muligheder osv. for de unge, har altid lagt mig meget nær at ville arbejde med." - Ja, ikke mindst, hvis man tager i betragtning hvor forskelligartede forventninger, der kan være fra pædagogen/samfundet og forældre med anden etnisk baggrund - og det er dette "krydsningsfelt" børnene vokser op midt i.....
Desuden skrive du: "....det er vigtig, at vi som pædagoger, er dygtige til at gøre os forståelige og møde forældrene med en positiv attitude" - Ja, bare det, at møde forældre med et smil og sørge for at stemningen omkring samtalen er positiv. Men det er også vigtigt, at pædagogen udvikler omfattende kommunikative kompetencer (hvilket vi vil arbejde med i et senere tema...;.)
Din sidste sætning, anser jeg desuden for meget væsentlig...:"Kulturforskelle bør anses for at være grobund for en fælles interesse i at udvikle både vores arbejde, men også vores personlige udvikling og derved styrker vores faglige kompetencer"......