Kulturmøder.

1.Læs teksten ”Kulturmødet i pædagogisk arbejde” og diskuter i gruppen, hvorfor vi skal beskæftige os med et emne som kulturmødet? Hvad er efter din opfattelse begrundelsen for, at vi skal beskæftige os med emnet?

Da selve kultur begrebet og definitionen af dette, er som mennesket, i vores tid en foranderlig størrelse. Om kultur betragtes som institution eller dimension, afhænger af om anskuelsen er antropologisk eller æstetisk. Jeg personligt ser kultur ud fra et antropologisk perspektiv, hvorimod personer der er langt mere traditionsbundne, nok har tendens til at se kulturen som et æstetisk begreb. Grunden til at pædagoger skal beskæftige sig med emnet, er bla. indsigt. Indsigt i kultur på kryds og tværs, giver sammen med vores faglige kompetencer, mulighed for, at være forbillede og støtte for vores borgeres/børns kulturelle opfattelse -og identitetsdannelse. Som pædagog, mener jeg det er en vigtig faktor, at vi så vidt som muligt ikke lader vores egen kulturopfattelser smitte af i vores arbejde. At være så neutral som muligt, og tage udgangspunkt i borgerens/barnets holdning. Med det sagt, synes jeg at det er vigtigt, at man holder fast ved sine værdier, så længe de er hensigtsmæssige at bruge. Humlen i det hele er, at kunne ”skabe mening sammen”, at hjælpe med brobygningen mellem indre og ydre virkelighed. -Således det ”mig” man som pædagog hjælper med at skabe, giver mening for borgeren/barnet i forhold til deres omverden.

2. Hvilke personlige ønsker har du for arbejdet med emnet ”Kulturmøde”. F.eks. hvilken målgruppe har især din interesse:
Min interesse ligger i målgruppen 13-18-årige udsatte/anbragte børn. Det at skabe sin egen-kultur og identitetsdannelse i den alder, set i lyset at nutiden krav, muligheder osv. for de unge, har altid lagt mig meget nær at ville arbejde med. Jeg har på frivillig basis haft rigtig meget med unge af anden etnisk herkomst at gøre, men også med dansk etniske unge. Om man er dansk etnisk eller ej, er kernebegreber som følelsen af diskrimination, inklusion og ekslusion, noget de alle kommer til at gennemleve, af den ene eller den anden årsag. -Dette er noget der påvirker deres sociale og kulturelle liv og rører ved deres egenopfattelse, der i forvejen er under intens justeringsprocess. En process der i den unge skaber og udtrykker deres eget ”jeg”.

3. Beskriv eksempler på kulturmøder fra jeres egen hverdag i en institution. Det kan være fra praktik eller arbejdssted. Desuden kan det være lige fra forældresamtalen til unge, som har brug for en særlig indsats - f.eks.:

I forbindelse med forældre-samtale med psykolog vedr. et barn der muligvis har en form for DAMP, er det vigtig at vi som pædagoger, er dygtige til at gøre os forståelige og møde forældrene med en positiv attitude, men frem for alt, lader forældrene vide at man er der for den unges skyld og ikke for at være dømmende. Derfor kan det skabe problemer hvis vi bruger for mange billedord eller ironi/overført betydning. Dette kan skabe kommunikative vanskeligheder og misforståelser. Dette handler meget om sprog og kommunikation, men forståelsen af den unges kultur og baggrund, er efter min mening forudsætning for kommunikation.

4. Kan I nævne sammenhænge, hvor kulturforskelle har/kan virke hindrende for den pædagogiske faglighed? F.eks.: Hvilke ”klassiske faldgruber” ser I, i kulturmødet mellem pædagog og forældre af anden etnicitet?

Fordomme og gensidig mistanke om uvidenhed omkring kulturforståelse, livsanskuelser osv. er en normal faldgrube i mange sammenhænge.

5.Kan/bør kulturforskelle være hindrende for den pædagogiske faglighed?

Kulturforskelle bør anses for at være grobund for en fælles interesse i, at udvikles, både i vores arbejde, men også i vores personlige udvikling der derved også styrker vores faglige kompetencer.