Aktivitet 1, Undersøgelse af livshistoriearbejde i et pædagogisk sammenhæng.

Aktivitet 1, Undersøgelse af livshistoriearbejde i et pædagogisk sammenhæng.

Jeg vil i denne opgave fokusere på betydningen af livshistorier, når man arbejder med demente borgere. I den forbindelse har jeg interviewet en medarbejder på et plejecenter midt på Als. Medarbejderen, Heike, har arbejdet på centeret i mere end 20 år og har en dybdegående indsigt i borgernes liv.

Følgende spørgsmål har jeg stillet Heike for, at få indblik i hendes faglige refleksioner og tilgang til arbejdet med demente borgere. 

*Hvor meget ved du om de ældre?
*Hvad kan de klare selv og hvad skal de have hjælp til? (eksempler)
*Er de motiveret til selv at modtage og deltage i hjælp?
*Hvorfor og hvordan beder de om hjælp? (eksempler)
*Hvilke behov giver de udtryk for? (eksempler)
*Hvordan oplever de ældre selv deres ressourcer og problemer?
*Hvad er din opgave, eller din udfordring som omsorggiver?
*Hvordan kan du bruge dine personlige og faglige ressourcer til at arbejde med denne udfordring?

I livs historien, fortæller Heike, at man kan have nogle spørgsmål at gå efter, der kan give et godt indblik i, hvordan det ældre menneske har levet sit liv og hvilke ressourcer han/hun har.

Man kan lave livs historien i et skema, hvor der er plads til at skrive de oplysninger som den ældre og dennes pårørende mener er vigtige at få skrevet. Det er vigtigt at informere om, hvad omsorggiverne vil bruge oplysningerne til, og at alle personale får en  viden om oplysningerne. 

Oplysninger om det ældre menneske og hans liv.

1. Forældre og søskende. Navn, alder, erhverv og bopæl. Har der været særlig stor kontakt med søskende og søskendebørn.
2. skolegang/erhvervsuddannelse. Hvor har skolegangen været, hvilken slags, særlige begivenheder, der har været talt meget om  , og som huskes med glæde eller med tristhed. Erhvervsuddannelse der har været med til at forme det daglige liv i voksenalderen.
3. Arbejde. Hvilken arbejdsplads, hvor lang tid på arbejdspladsen, tidspunkt for arbejdsophør. Særlige kontakter på arbejdspladsen, arbejde efter pensionering og andre oplysninger af lignende art.
4. Bopæl. Både som barn og som voksen, hvilken type bolig og andre oplysninger
5. Ægtefælle. Navn, alder, erhverv, hvornår de blev gift, hvor ægtefællen bor.
6. Børn. Oplysninger om børn og hvad de laver og hvor de bor, og ligeledes om børnebørn. Har der været særlig kontakt til børnene og familien
7. Hobbyer. Har der været særlige hobbyer den ældre har deltaget i og som det kunne være en ide at fortsætte med på en god måde, så det giver noget livs værdi.
8. Religiøse interesser. Som aktiv i sangkor eller i menighed, og hvilket ønske der er om at  fortsætte med disse interesser.
9. Læsning. Har han/hun holdt meget af at læse i bøger og aviser, og hvilken slags litteratur har det drejet sig om.
10. Sang og musik. Vil gerne høre musik og spiller selv på et instrument, og hvilken slags musik drejer det sig om
11. Foreninger
12. andre interesser det kan være vigtigt at kende til for at skabe det bedst mulige livsværdi
13. Vaner. Vi er alle vanemennesker, derfor er det en god ide at få beskrevet de vaner som den ældre har haft og som har gjort ham/hende tryg i dagligdagen. Det kan være spisevaner, søvnvaner, påklædning o.s.v.
14. Samvær med andre. Er vant til at være selskabelig, være glad for sit eget selskab, deltage i diskussioner o.s.v
15. Aktiviteter. Er der aktiviteter som han/hun gerne vil deltage i, eller som han/hun helst vil være fri for at deltage i
16. andre oplysninger, kultur, sprog, emner der helst ikke skal tales om.

Med alle disse oplysninger skulle det være muligt at kunne danne sig et billede af det menneske der skal ydes pleje og omsorg, så omsorggiveren har mulighed for at yde pleje og omsorg der er i overensstemmelse med de behov og ønsker den enkelte ældre har brug for. Og hvor man også tilgodeser de ressourcer den ældre stadig er i besiddelse af.

Hjælpen skal være hjælp til selvhjælp, så den ældre ikke mister sin livs vilje og selvværd. 

Hvor det er muligt, alt efter hvor svært demente borgeren er, har vi gennemført disse skemaer på borgerne, således vi ved så meget om dem som muligt. Derudover tages der udgangspunkt i borgerens tilstand. -Hvis borgeren f eks. tror han hun er på vej ud og malke køer, tager vi udgangspunkt i dette for, at få borgeren igennem dagsrutinen. På den måde holdes en positiv stemning og en god kontakt til borgeren. Omvendt kan man risikere at møde en borger der er frustreret og forvirret, da han/hun måske står lidt i stampe og ikke kan huske hvor de er, eller hvad de var igang med. -Her må vi lytte og se efter de mindste signaler, for at spore os ind på borgerens sindelag. Ellers tager vi udgangspunkt i hvad vi ved om borgerens yndlingsbeskæftigelse eller lign. Pointen er, at borgeren altid er centrum.

På centeret hvor Heike arbejder, arbejdes blandt andet ud fra Tom Kitwoods teorier (Tom Marris Kitwood (* 1937 , † 1998 ) var en britisk social psykolog.Sammen med Kathleen Bredin udviklede han metoden til Dementia Care Mapping .) http://www.demensteamet.dk/Teorierogmetoder/TomKitwoodsdemensteori/tabid/270/Default.aspx

Det var enormt fascinerende at interviewe Heike og høre om hendes arbejde i et pædagogisk felt, jeg aldrig selv har været i. Demens er et utrolig spændende område i pædagogikken, og lige præcis her, gik det i særdeleshed op for mig hvor vigtigt det er, at kende sine borgere/børn/unge, både i normal området, men især indenfor specialpædagogik. 

tips en 13´er

Tip en 13’er

 

Tag stilling til udsagnene og tilføj en faglig begrundelse for jeres stillingtagen under kuponen!

 

                                                                                                                Enig         Delvis      Uenig

1. Det er en fordel af have mere end et sprog?	X
2. Man er tosproget hvis man kan to sprog 100%?			X
3. Man er tosproget, hvis man i sin hverdag har brug for mere end et sprog?	X
4. Tosprogede børn skal stimuleres på begge deres sprog?	X
5. Jo bedre modersmål, jo lettere er det at lære det nye sprog?		X
6. Det er forkert at blande sprogene, hvis man er tosproget?			X
7. De sproglige fejl tosprogede børn laver skyldes overførsel fra modersmålet?		X
8. Forældrene skal så vidt muligt og mest muligt forsøge at tale dansk med deres barn?		X
9. Børns fejl skal rettes med det samme for ikke at skabe dårlige vaner?			X
10. Den der kommunikerer meget, lærer meget sprog?	X
11. God udtale og grammatik er ensbetydende med et godt sprog?			X
12. Sprogarbejde skal som hovedregel have sammenhæng med det der ellers foregår i institutionen?	X
13. Det danske sprog skal læres inden skolestart?	X

 

Add 1:

 

Add 2: Denne kan gradbøjes i ca 3 inddelinger, efter nudansk ordbog, hvor der findes to forklaringer, men der er en tredje der ikke står nogen steder, men som bruges ( se DKK bogen s. 78).

 

Add 3: Tosprogede børn, er børn der i deres dagligdag møder og har brug for to eller flere sprog. (DKK bogen s. 79.)

 

Add 4: Fjernes modersmålet, fjernes forhåndsviden og sproglige forudsætninger for at lære. Man lærer ved at bygge nyt på eksisterende viden og sprogkundskaber.

Add 5: Ved overgangen fra modersmål til andetsprog, kommer der intersprog eller mellemsprog, som er barnets subjektive logik. Sprogstimuleringen afhænger derved meget af lærerens forståelse af modersmålet.

 

Add 6: Forskningsresultater viser, at tosprogede børn der får modersmålsundervisning, har en positiv effekt succes i uddannelsessystemet. (begrebsdannelsen ligger i L1) DKK bogen s. 81. Derudover anses det for en fordel mht. den sproglige opmærksomhed, at ”bytte ord” og blande sprog med tosprogede børn, for alle parter.

 

Add 7: Hvis barnet ligger i ”transfer fasen” eller intersprogsfasen, vil både modersmålet og den danske grammatik have en indblanding. Da intersproget er barnets logiske overgang fra et sprog til det næste, vil barnet tage tidligere erfaringer med sig. Det foregår i tre faser, ordindsamling, udfyldning og sofistikering. (DKK bogen s. 88)

 

Add 8: I henhold til folkeskolelovens § 4 a, skal pædagoger og forældre, i samarbejde med hinanden og med respekt for børnenes tosprogethed, støtte tilegnelsen af det danske sprog. –Hvis de vel at mærke først lærer dansk ved kontakt med det omgivende samfund, her skolestart. (DKK grundbogen s. 76).

 

Add 9: Fejl skal ikke rettes, men den voksne bør ganske enkelt gentage hvad barnet sagde, men i korrekt vending. –Derved samtaler man med barnet, barnet føler sig hørt og barnet vænnes til at høre det korrekte (anerkendende pædagogik, Bente Lynge).

 

Add 11: Grammatik, udtale og brug af faste vendinger, er ikke altid et udtryk for dybere forståelse, men kan være ”uanalyserde helheder”. Men hvis faste vendinger o.l. bliver sat i forbindelse med dagligdagssituationer, vil barnet derimod få langt mere udbytte af de daglige vendinger etc. (Sidenius)

 

Add 12: Børn kan ikke udvikle sprog alene gennem målrettet træning, men derimod får større udbytte af, at deltage i meningsfulde aktiviteter sammen med andre børn og voksne i en tryg atmosfære (Sidenius).

 

Add 13: Det er naturligvis en fordel at være god til dansk ved skolestart. Men der er meget stor forskel på hverdagsdansk og fagsproget i skolen. Sprogstimulering er nødvendig ved overgangen fra børnehave til skole for så vidt muligt at undgå ”the fourth year slump” ( se DKKbogen s. 86)

…