Tip
en 13’er
Tag
stilling til udsagnene og tilføj en faglig begrundelse for jeres stillingtagen
under kuponen!
Enig Delvis Uenig
|
1.
Det er en fordel af have mere end et sprog?
|
X
|
|
|
|
2.
Man er tosproget hvis man kan to sprog 100%?
|
|
|
X
|
|
3.
Man er tosproget, hvis man i sin hverdag har brug for mere end et sprog?
|
X
|
|
|
|
4.
Tosprogede børn skal stimuleres på begge deres sprog?
|
X
|
|
|
|
5.
Jo bedre modersmål, jo lettere er det at lære det nye sprog?
|
|
X
|
|
|
6.
Det er forkert at blande sprogene, hvis man er tosproget?
|
|
|
X
|
|
7.
De sproglige fejl tosprogede børn laver skyldes overførsel fra modersmålet?
|
|
X
|
|
|
8.
Forældrene skal så vidt muligt og mest muligt forsøge at tale dansk med deres
barn?
|
|
X
|
|
|
9.
Børns fejl skal rettes med det samme for ikke at skabe dårlige vaner?
|
|
|
X
|
|
10.
Den der kommunikerer meget, lærer meget sprog?
|
X
|
|
|
|
11.
God udtale og grammatik er ensbetydende med et godt sprog?
|
|
|
X
|
|
12.
Sprogarbejde skal som hovedregel have sammenhæng med det der ellers foregår i
institutionen?
|
X
|
|
|
|
13.
Det danske sprog skal læres inden skolestart?
|
X
|
|
|
Add
1:
Add
2: Denne kan gradbøjes i ca 3 inddelinger, efter nudansk ordbog, hvor der
findes to forklaringer, men der er en tredje der ikke står nogen steder, men
som bruges ( se DKK bogen s. 78).
Add
3: Tosprogede børn, er børn der i deres dagligdag møder og har brug for to
eller flere sprog. (DKK bogen s. 79.)
Add
4: Fjernes modersmålet, fjernes forhåndsviden og sproglige forudsætninger for
at lære. Man lærer ved at bygge nyt på eksisterende viden og sprogkundskaber.
Add
5: Ved overgangen fra modersmål til andetsprog, kommer der intersprog eller
mellemsprog, som er barnets subjektive logik. Sprogstimuleringen afhænger
derved meget af lærerens forståelse af modersmålet.
Add
6: Forskningsresultater viser, at tosprogede børn der får
modersmålsundervisning, har en positiv effekt succes i uddannelsessystemet.
(begrebsdannelsen ligger i L1) DKK bogen s. 81. Derudover anses det for en
fordel mht. den sproglige opmærksomhed, at ”bytte ord” og blande sprog med
tosprogede børn, for alle parter.
Add
7: Hvis barnet ligger i ”transfer fasen” eller intersprogsfasen, vil både
modersmålet og den danske grammatik have en indblanding. Da intersproget er
barnets logiske overgang fra et sprog til det næste, vil barnet tage tidligere
erfaringer med sig. Det foregår i tre faser, ordindsamling, udfyldning og
sofistikering. (DKK bogen s. 88)
Add
8: I henhold til folkeskolelovens § 4 a, skal pædagoger og forældre, i
samarbejde med hinanden og med respekt for børnenes tosprogethed, støtte
tilegnelsen af det danske sprog. –Hvis de vel at mærke først lærer dansk ved
kontakt med det omgivende samfund, her skolestart. (DKK grundbogen s. 76).
Add
9: Fejl skal ikke rettes, men den voksne bør ganske enkelt gentage hvad barnet
sagde, men i korrekt vending. –Derved samtaler man med barnet, barnet føler sig
hørt og barnet vænnes til at høre det korrekte (anerkendende pædagogik, Bente
Lynge).
Add
11: Grammatik, udtale og brug af faste vendinger, er ikke altid et udtryk for
dybere forståelse, men kan være ”uanalyserde helheder”. Men hvis faste
vendinger o.l. bliver sat i forbindelse med dagligdagssituationer, vil barnet
derimod få langt mere udbytte af de daglige vendinger etc. (Sidenius)
Add
12: Børn kan ikke udvikle sprog alene gennem målrettet træning, men derimod får
større udbytte af, at deltage i meningsfulde aktiviteter sammen med andre børn
og voksne i en tryg atmosfære (Sidenius).
Add
13: Det er naturligvis en fordel at være god til dansk ved skolestart. Men der
er meget stor forskel på hverdagsdansk og fagsproget i skolen. Sprogstimulering
er nødvendig ved overgangen fra børnehave til skole for så vidt muligt at undgå
”the fourth year slump” ( se DKKbogen s. 86)
…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar